Kalundborg.


Svend Pii Sørensen 1992.




Jeg, Svend Pii Sørensen, er blevet opfordret til at nedfælde mine tanker og min viden om slægten F.C. Sørensen og Inger Sørensen (født Olsen) der tilflyttede Hornbæk i året 1906.


Syd for Kalundborg lå en lille landsby kaldet "Kæret" og her boede en husmand eller gårdejer, navn ukendt - gift med , navn jeg har glemt -, men men jeg har kendt hende ved navn "Jordrotten" som på sine gamle dage ca. 1925, boede hos datteren Hansigne, gift med gårdejer Niels Østerborg Jørgensen Lønholdt ved Fredensborg. Dette ægtepar fra "Kæret" fik børnene : Søren - Frederik Christian - Valdemar - Jørgen - Henrik - Kirsten - Hansigne.



Familen F.C.Sørensen.



Hermed beskrivelse af F.C. Sørensen - Hvad jeg kan huske eller har fået fortalt. Dette bliver i korte træk.

F.C. Sørensen.


Efter endt skoletid i Kalundborg får FC lærerplads hos en sadelmager, som havde værksted i de lave bygninger der ligger til venstre for opgangen til Kalundborg Kirke (fem tårne),samme bygning hvor digterpigen Sigrid Uudset havde sit barndomshjem og skrev.

Her lærte FC sadelmagerarbejde. I må huske, at man dengang var afhængig afhængig af heste og hestekøretøjer og ikke som nu, jernbaner og biler. Med lærepladsen hørte der med i læretiden at ringe solen op og solen ned - i Kalundborg Kirke - (Hilda og Svend har i 1944 sammen med Jens Pihl og Lydia gennemgået og på cykel gennemkørt Kalundborg og omegn - heraf også nostalgien).

Efter end læretid arbejdede FC som svend nogle år hos læremesteren. Derefter fik han stilling som sadelmager på Lærkenborg - stor herregård ved Kalundborg -. Efter nogle år fik FC stilling som sadelmager på Valdemarslot på Tåsinge.

Efter at have sparet penge op, startede FC egen forretning som sadelmager og møbelhandler i Kalundborg på hovedgaden - Kordilgade - . FC var en humørfyldt mand og havde et lunt blik i øjet ! Så mødte FC onkel Christian, broder til - Inger Olsen - gårdmandsdatter fra Knastrup og blev gift i 1884 og fik 3 børn : Holger - Lydia - Aage.

Forretningen gik godt - Familielivet gik godt (billeder haves). FC blev en holden og respekteret mand i Kalundborg. Han var primus motor vedrørende bygning af metodistkirken - og vedrørende "Brødrenes Hjælpeforening". (En forening der havde det formål at hvis medlemmerne kom i økonomisk uheld, da hjælp) FC fik guldmedalje for udstilling af møbler på en messe i 1898 i Kalundborg. (billeder haves) Alt gik vel, indtil katastrofen indtraf i 1905.

Ved havnen lå en trælastforretning hvor der udbrød ildebrand. Det stormede kraftigt og ilden bredte sig ind over byen. En fjerdedel af byen nedbrændte. Sprøjter og mandskab kom med toget fra København (billeder haves) Kordilgade med bygninger nedbrændte totalt. Forretningen - indbo med mere gik til grunde.

FC var underforsikret "Brødrenes Hjælpefond" kunne ikke hjælpe FC var en ruineret og skuffet mand. FC ville ikke starte på ny i Kalundborg og søgte derfor andre steder hen. En annonce vedrørende møbelforretning og sadelmagerforretning i Hornbæk fangede FC's opmærksomhed og han og sønnen Holger, drog til forhandlinger i Hornbæk med ejeren Holger Johansen. De fik værelse på Bondegården og spiste på "Kanonen" - Det var ikke lige sagen.

Endvidere var de til forhandlinger med murermester Jeppe Hansen, en streng mand, som var ejer af ejendommen.

Nordre Strandvej 341 og Skolebakken 1 overenskomst blev underskrevet og familien FC rykkede teltpælene op og flyttede med deres få ejendele til Hornbæk. Det må have været drøjt.

Det gik træls. Nok var der gårde, Sauntegård - Borsholmgård - Ringgård - Assegård - Kildegård m.fl. der havde heste til markerne og selvbindersejl til høst, men konkurrencen fra Helsingør var stor og FC blev, ifølge min mors dagbøger fra 1910, en skuffet og streng mand.

I året 1921 bliver ejendommen Ndr Strandvej 339 opført med forretning, beboelse og værksted. Lejemål Ndr Strandvej 341 bliver opsagt.

FC Sørensen flytter ind i forretningen med salg af lædervarer og galanteri m.m. Sadelmagerværksted - lejlighed på første sal - FC får det godt på sine gamle dage. Selv om min bedstemor Inger bliver plaget af gigt og blodsygdom.

Jeg mindes bedstefar og bedstemor som dejlige mennesker.

FC Sørensen døede i november 1928.

Inger Sørensen døede nytårs aften 1928.


Inger Sørensen.


Inger (født Olsen) gift med F. C. Sørensen i 1884.

Øst for Kalundborg ligger byen Knapstrup og her boede en husmand eller gårdejer (navn ukendt) der havde børnene : Christian - Inger - Jacobine.

Jeg erindrer kun bedstemor Inger som en god hustru - for hus og hjem - for FC, børn og familie. Ca. år 1925 bliver hun plaget af gigt og blodsygdom - alt bliver gjort - ophold Skodsborg Sanatorium osv osv. Datteren Lydia var enestående med sin hjælp. Bedstemor døede i 1928.


Børnene .



Holger Sørensen.



Holger begyndte værksted i Bøssemagergade i Hellebæk og Aage begyndte værksted i Tikøb, i købmand Nærs ejendom. Lydia blev ansat på Apotheket og hun førte også regnskab for forretningen FC.

FC ville ikke give den løn som Holger og Aage kunne eksistere for, men sammenholdet i familien var godt nok.

FC havde stor interesse for heste og vogn til standsmæssig kørsel om søndagen og jeg husker mange ture som f. eks. kunne gå til Esrum Sø.

Så gik årene 1906 - 1910 - Ungdommen , i henhold til min mors dagbog. Jeg nævner navne som I måske ikke kender - Margrethe - Nathalie - Emmaq - Ingeborg - Laura - Elisabeth - Johanne - Anna Holm Lydia - Thora - Anders Fritzen - Andreas Bødker - Jens Pihl - Aksel Kampen - Jens Bødker - Holger Sørensen - Aage Sørensen - Christian Olsen med flere.

Ungdommen kom sammen - cykelture - sangforening dilettant - pigerne syede og hæklede - og snakken må have gået - ingen radio og fjernsyn.

Så sker det, at Holger og Margrethe bliver glade for hinanden - forlover sig og bliver gift i 1912 (var begge grebet af religion) Til stor fortrydelse for familien Pii og til stor glæde for familien F.C. Sørensen. Nu går det fremad ! Holger er økonomisk sikret !

Årene går, Margrethe og Holger fik børnene : Svend i 1915, Ino i 1917 og Ingeborg i 1920. Slægten Pii uddør. (Hel anden historie).

Min mor Margrethe Pii døede i året 1937. Min far Holger drev forretningen med Aage som svend - af og til - samt svenden Emil.

I året 1952 giftede Holger sig med Ruth Christoffersen Ægteskabet gik så som så. (Skriv du bare ad h til, Sv. Pii).

Holger døede i 1958 - 72 år gammel.

Aage Sørensen.


Ved storbranden i Kalundborg fik Aage et chok og dårligt hjerte, der satte sit præg på ham. Aage var sendt i byen med en kurv, for at købe duer til middagsmad. Nok brændte hele hjemmet af, men hvor var Aage ?? Stor stor opstandelse - . Aage blev fundet på "Møllebakken", et udsigtspunkt, dagen efter, med duer, men fuldstændig forvirret. Det må have været en grufuld oplevelse for familien FC.

Da Aage blev konfirmeret lå der ikke en tapetserhammer på bordet, som der gjorde til Holger. Aage ville være sømand.

FC fik arrangeret hyre på skibet der gik fra Kalundborg til Århus, men jeg har fået fortalt at sømandslivet skulle - af besætningen - gøres så surt som muligt for Aage at han opgav og gik i sadelmagerlære hos FC.

Som før beskrevet flyttede familien til Hornbæk i 1906.

Aage var ikke som Holger - grebet af religionen - men ville leve sit eget liv. Der var bryderier med FC og Holger vedrørende arbejdet, som aldrig interesserede Aage.

Aage var en skattet ven med ungdommen i Hornbæk. Jeg forstår han var en Don Juan. Aages store interesse var H.I.F. fodbold og gymnastik osv. Han var en dygtig gymnast.

Overfor Svend, Ino og Ingeborg var farbror Aage altid kærlig og omsorgsfuld. Han var klar over at vi var holdt nede af Holger og Margrethe vedrørende religionen.

Ca. 1920 forelsker Aage sig i Else, der var en pige fra Nysted ved Vordingborg. Else var smørrebrødsjomfru på Bondegården og Hornbæk Badehotel og desuden om vinteren på Hotel Kong Frederik i København.

Det var ikke så godt for familien Holger og familien Lydia - men Aage holdt fast. Else var en bestemt pige - der fik Aage under kontrol - Familien Sørensen blæste Else på. Måske lidt forkert - men tiltaleformen overfor Else var altid - De -, jeg forstår det ikke - det var snobberi -.

Nå, men livet gik sin gang; Jul, Påske og Pinse - fødselsdage osv. Familien var samlet.

I ca. 1925 blev Aage og Else gift og flyttede ind på første sal mod øst på Skolebakken 1. I året 1929 blev Bent født her og samme år flyttede Else og Aage til Ndr. Strandvej 339, da FC og Inger døede i 1928.

Aage overtog sadelmagerværkstedet samt forretningen og arbejdede af og til hos Holger. Else hjalp til i forretningen. I 1930 blev Niels Christian født (senere kaldt "Brolle").

Det var to dejlige drenge (men mine tanker) af Aage og Else blev de fremhævet og forkælede. Else og Aage var stolte og glade for deres drenge. Livet gik sin gang osv. osv. Aage døde i 1948. Else døde efter svær sygdom med ben osv. osv. i 1984.

Lydia Pihl - født Sørensen.


Hvordan livet i Kalundborg gik for Lydia kender jeg ikke meget til, undtagen hun dyrkede klaverspil og havde gode evner for dette. Som sagt flyttede familien F. C. Sørensen til Hornbæk i 1906. Her kom (efter min moders dagbog) Lydia med i ungdomskredsen. Hun var ansat på apoteket med Axel Kampens kone samt en anden dame, Tak Gotschalk, der lagde an på Lydia.

Lydia hjalp FC med regnskabet, hjalp til i hus og hjem, underviste i klaverspil osv. Min moder Margrethe og Lydia var begge interesserede i Jens Pihl - pudsigt nok, Holger fik Margrethe og Lydia fik Jens Pihl (Jens Peters bedstefar).

Lydia og Jens Pihl blev gift i 1918. Bopæl 1ste sal (Emil Larsens ejendom. Senere Fede Ras nuværende slagter Frederiksen).

Jeg husker Lydia som en god kvinde med hjertet på det rette sted overfor Svend - Ino - Ingeborg og min far Holger. Livet gik sin gang. Jens Pihl sejlede som maskinmester hos "Vendila"- "Svovlsyre" osv osv.

Jens Pihl var af og til hjemme på ferie. I 1929 blev Inger-Sofie født.

Det var sløje tider for skibsfarten og Jens Pihl gik i land og startede en cykel forretning i smøgen gl mejeri (Leedgaard). I 1933 flyttede forretningen og lejligheden til H.W. Olsens ejendom. Det blev byens førende cykelsmedeværksted. Lydia hjalp til i forretningen og regnskab passede Inger Sofie og Jens Pihl var over alle grænser.

Jens Pihl døde i 1958. Lydia døde i 1965.

Husmanden Sørensen.


Husmanden Sørensen fra Kæret havde følgende børn :

Søren der blev snedkermester i Jyderup. Han drev møbel forretning og var en respekteret mand i Jyderup. Hans hustru ? døde tidligt. De havde følgende børn:

Ludvig, der var med i forretningen.

Agnes, der blev gift med elinstallatør Aage Petersen i Holbæk. De fik 2 børn, Jens Christian der gik ind i forretningen og Inger, der blev gift med en automobilforhandler.

Dortea, der blev gift med en automekaniker, Christoffersen Jyderup. De fik datteren Bodil.

Otto, der blev snedkermester i København.

Søren, der også havde et blink i øjet filmede med Ludvigs kone, til stor forargelse for familien.

FC Sørensen, som er beskrevet foran.

Valdemar, der blev købmand i Bjergsted gift med ? - De fik 3 døtre . Else, Jenny og Thora - ( Else, der blev sygeplejerske, opfandt plastpose til formafføring).

Jørgen der blev maskinmester indenfor Københavns vandforsyning - havde stor trang til flasken !

Henrik ?? der blev teglværksarbejder i Høganes ??

Kirsten, der blev gift med 1ste violinist i det Kongelige Kapel - Smidt - . Jeg husker hende som en elskelig dame. De fik 3 børn : Kaj - Aage - Emilie Kaj og Aage gik på Teaterskolen og blev revykunstnere. Emilie gik til balletten og blev berømt solodanserinde, men hun blev døv og måtte opgive. Kunstneren Rudolf Tegner har modeleret Danserindebrønden, der står ved værftet i Helsingør, her er den ene pige Emilie Smidt.

Hansigne, var på samme alder som min far Holger, altså født i 1885, så man må sige at gårdmanden fra Kæret var en drægtig mand. Hansigne blev gift med en maler fra Norge og flyttede dertil. De fik en pige som døde. Året efter døde manden og Hansigne flyttede tilbage til Danmark og blev husholderske på forskellige herregårde. Her lærte hun jægermester Nils Ostenborg at kende, der havde 3 børn, men konen var død osv.

Ostenborg købte gård i Lønholdt ved Fredensborg. Hansigne blev gift, men det gik ikke så godt med børnene fra Ostenborgs 1ste ægteskab. Hansigne tog sin moder med til Lønholdt.

Jeg husker hende som en stramtandet gammel dame, det var også min oldemor----------Familien kaldte hende "Jordrotten", formentlig fordi hun gravede i familien- 1ste gang Jens Pihl blev præsenteret for hende sagde hun :"Du ser godt nok ud - men har du penge i banken ?" Det glemte Jens Pihl aldrig.

"Jordrotten" døde ca 1926, Hansigne holdt pinen ud med Ostenborg og børnene, men gav op i ca 1931 hvor hun forlod Lønholdt og flyttede til Helsingør. Her fik hun en lille lejlighed i Sankt Annagade - Alle'gade - og nedsatte sig som syerske og bagerjomfru. Hun havde det kummerligt og fik en større lejlighed i St. Annagade 47. Her lejede Hansigne 2 værelser ud til håndværkere på Værftet.

Her hos Hansigne boede jeg om vinteren når cykelturen blev for streng - jeg var i lære i maskinværkstedet og Teknisk Skole sluttede klokken 2110.

Ostenberg bad om tørvejr - Hansigne tilgav og N. Ostenberg solgte gården i Lønholdt og flyttede til St. Annagade 47, hvor de havde gode år. Hansigne døde i ca 1955.

Bedstemor Ingers børn.


Christian (onkel Christian) kom i malerlære i Kalundborg hor malermester Tim - mange , mange historier fra dengang kunne onkel Christian fortælle, så vi børn sad med åben mund og øjne og var fængslet.

Onkel Christian var en dejlig fortæller. Jeg har i hele mit liv ikke kendt så pragtfuldt et menneske. I Kalundborg lærte FC og onkel Christian hinanden at kende og søsteren Inger kom ind i billedet.

Jeg så som dreng hen til dagen hvor onkel Christian kom. Jeg kan huske at jeg gik til Hornbæk Station og ventede på tog fra København - men nej - Nå det var et sidespring -

Onkel Christian rejste til København. Han ville uddanne sig og blev svend hos en malermester ? der havde arbejdet i Amaliegade. Onkel Christian blev selvfølgelig anerkendt og fik store opgaver ! Onkel Christian gik om aftenen på Akademiet for malere og kunstnere. Her lærte han hvad man kunne få ud af at studere naturen - han lærte at tegne osv. Og så ville han være sig selv - fik malerarbejde på store villaer i Hellerup og blev påskønnet.

Onkel Christian blev aldrig gift. Han ville være sig selv og blev med årene et menneske, som vi idag ville kalde "et menneske der ville passe sig selv" ( ganske givet en "ener"). Men han var elskelig !

Jacobine husker jeg kun som syg, plaget af gigt når vi var på besøg i Valby. Jacobine blev gift med Ole Larsen, der var smed og var ansat på Københavns Sporveje. De fik 2 drenge : Niels (Anitas far) og Otto. Jacobine døde ca 1925.

Til efterkommere af slægten F. C. Sørensen

Her må I selv danne jer et billede - vi kan snakke om det til sommeren 1992. Sammenkomst i februar 1992 aflyst.

Holger.


Svend gift med Hilda - Børn: Margrethe - Svend-Erik.
Ino - ugift
Ingeborg - ugift

Aage.


Bent gift med Doris - Børn: Jens Åge - Michael.
Niels Christian gift med Margit - Børn: Niels Christian - Erhardt - Jesper - Jan.

Lydia.


Inger-Sofie gift med Osvald - Børn: Jens Peter.




Med venlig hilsen

Svend Pii Sørensen